Soulful Leadership Lab er et levende ledernetværk og et online community,
hvor vi sammen udforsker en mere bevidst og autentisk måde at leve og lede på.
Hvad er Soulful Leadership Lab
Soulful Leadership Lab er et netværk og et fortroligt fællesskab for ledere, der ønsker at leve og lede med større indre ro, skaberkraft, glæde, klarhed og indre forankring.
Lab’et består af to integrerede elementer, der tilsammen skaber et levende fællesskab:
Et levende netværk, hvor vi mødes online én gang om måneden i tre timer.
Et digitalt univers og online community, som binder forløbet sammen mellem samlingerne.
Tilsammen skaber det et rum, hvor indsigter ikke blot forstås – men integreres og leves i praksis, midt i arbejdsliv, relationer og ansvar.

Kom godt i gang med videoer, meditation, åndedrætsøvelse og refleksion

Sådan er et typisk Lab opbygget
Vi mødes online den 2. onsdag i hver måned fra kl. 16-19 (ferieperioder kan afvige)
En typisk session indeholder:
En kort meditation eller nærværsøvelse for at lande og skabe fælles ro
Check-in i mindre grupper, hvor erfaringer og aktuelle temaer deles
Oplæg og refleksion over månedens tema
Dialog og sparring i mindre grupper
Et åbent rum for coaching eller fælles spørgsmål, hvor aktuelle temaer kan udfoldes i fællesskabet
Fælles opsamling og afrunding
Strukturen skaber både tryghed og bevægelse – og giver plads til det, der naturligt vil udfolde sig.
Hvad kan du forvente
Som deltager i Soulful Leadership Lab træder du ind i et fortroligt rum, hvor indre udvikling, professionelt lederskab og menneskelig integritet mødes.
Du kan forvente:
Månedlige online Lab-samlinger á tre timer med udvalgte temaer, meditation, refleksion, dialog, coaching og fælles undersøgelse
Et fortroligt fællesskab med ligesindede ledere, hvor erfaringer, dilemmaer og indsigter deles åbent og respektfuldt
Gradvis styrkelse af din relationelle, emotionelle og spirituelle intelligens – og din evne til at lede indefra
Introduktion til og praksis med meditation, nærvær og åndedræt som fundament for indre ro og højere bevidsthed
En dybere forståelse af indre dynamikker, relationer og bevidsthed – både personligt og i dit lederskab
Adgang til et digitalt univers, hvor du kan se materialer fra tidligere samlinger og være i kontakt med fællesskabet mellem møderne
Soulful Leadership Lab er ikke et traditionelt netværk.
Det er et levende, bevidst og praksisnært rum for indre lederskab – over tid.


Hvad er Soulful Leadership
Soulful Leadership er først og fremmest et grundlæggende skift i bevidsthedstilstand.
Fra en oplevelse af livet
præget af bekymring og en grundlæggende fornemmelse af uro og af, at der mangler noget
med et stort behov for kontrol, hvor selvkritik og kritik af andre let kommer til at fylde
hvor vi ofte følelsesmæssigt sidder fast – med lav energi, en følelse af at stå alene og af, at livet er imod os
hvor vores muligheder og handlefrihed ofte føles begrænsede
hvor fokus er rettet mod det materielle
Til en oplevelse af livet
med en indre kerne af ro og stabilitet, der ikke længere er afhængig af ydre omstændigheder
med en åbenhed over for livet, præget af nysgerrighed, empati, accept og en grundlæggende tillid – både over for os selv og andre
hvor glæde, livsenergi og skaberkraft får frit flow, og vi oplever resonans med livet
hvor klarhed opstår, alt og alle er forbundet, og der er et uendeligt potentiale
I denne bevidsthedstilstand er vi forankret i vores højere bevidsthed. Og vi opdager, at vi i vores essens er frie – og at indre ro, glæde og klarhed ikke er noget, der skal opnås udefra, men noget der allerede er til stede indefra.
Soulful Leadership er dybt personligt – og det folder sig ud både i dit liv og i dit lederskab.
Soulful Leadership bygger på tidløs visdom fra blandt andet yoga, buddhisme, vedisk filosofi, Et Kursus i Mirakler m.fl. – integreret med moderne psykologi, lederskab og nutidige forståelser af bevidsthed.
Ikke som teori. Men som levet erfaring og praksis.
Pris og praktik
Du kan tilmelde dig Soulful Leadership Lab når som helst.
Når du tilmelder dig, får du med det samme adgang til det digitale univers og bliver en del af fællesskabet.
Du deltager i den førstkommende månedlige live-samling, hvor indsigter og praksis bringes levende i spil.
Prisen for medlemskab af Soulful Leadership Lab:
228 kr. pr. måned (ex. moms)
Medlemskabet fornyes automatisk hver måned og kan opsiges når som helst.
Soulful Leadership Lab er et levende rum for fordybelse og integration – i dit tempo og i samspil med fællesskabet.


Medlemsfordele
Individuel coaching
Som medlem af Soulful Leadership Lab har du mulighed for individuel coaching til en reduceret pris. Coaching kan bruges til at arbejde mere fokuseret med dit personlige lederskab, konkrete udfordringer eller din indre udviklingsrejse.
Fysiske møder og retreats
Udover de månedlige online-samlinger tilbydes særlige Soulful Leadership Lab events og retreats et par gange om året.
Her får vi tid og rum til fordybelse – både i fællesskabet og i den personlige proces.
Disse arrangementer er eksklusive for medlemmer og tilbydes til særpris. Deltagelse er frivillig.
Jeg håber, du har lyst til at være med.
Be that change.


