Der er for mig en livslang rejse, fra frygt til Kærlighed, på vej hjem til min Sjæl,
og med en stadigt udvidende spirituel intelligens og oplevelse af at leve i mere og mere i Lyset.
På rejsen har jeg mødt og møder fortsat mange helt fantastiske inspirerende mennesker,
og kilder til inspiration.
Jeg har meget lyst til at dele nogen af dem her, og håber de kan inspirere dig.

Indisk lærer og grundlægger af Transcendental Meditation (TM). Hans TM-bevægelse har siden 1955 gjort meditation tilgængelig for millioner af mennesker verden over.
Jeg lærte TM i 2001. Jeg havde det på det tidspunkt virkelig mentalt dårligt - jeg havde 1,5 år forinden været i en meget alvorlig bilulykke, og var ikke klar over at jeg havde PTSD.
Helle, min skønne kone, praktiserede på tidspunkt allerede TM. Via Helle fik jeg kontakt til min TM lærer Birgitte. Det føltes som om Birgitte var fra en helt anden verden - hun var en vidunderlig person og helt fantastisk lærer. Med Birgitte oplevede jeg for første gang at være i Lyset, i en meditation sammen med hende. På det tidspunkt havde jeg ingen ide om hvad det var, men det føltes mirakuløst og oplevelsen vil jeg altid huske. Jeg er hende dybt taknemmelig.
TM organisation Danmark - link.

For mig har Deepak en fantastisk evne til at både leve i fuld forbindelse til Higher Consciouness, have en dyb forståelse, og samtidig formidle og sætter ord på hvad det handler om.
Han er virkelig morsom og super dygtig til at inspirere.
Fantastisk inspirerende podcast med Deepak Chopra på besøg hos Stephen Barlett (Diary of a CEO) - link.
Jeg har læst utallige af hans bøger - ikke alle, han har skrevet 95 bøger, så man må sige han er produktiv.
Her er nogle af mine favoritter:
Living in the Light - link.
Metahuman - link.

Spirituel underviser og forfatter til The Power of Now og A New Earth. Hans budskab er radikalt nærvær i nu' et og stille bevidsthed.
Han har skrevet flere virkelig gode bøger, men for mig har det at lytte til hans foredrag og indtalte sessioner været meget udviklende. Det er meget tydeligt at mærke at han har hul igennem til Kilden når han taler, og jeg oplever det meget meditativt.
Hjemmeside - link.
Lydbog som jeg holder meget af:
Finding your life's purpose - link.

Hun er en amerikansk forfatter, spirituel lærer og aktivist, kendt for at formidle A Course in Miracles på en levende og praktisk måde.
Jeg er vild med Marianne Williamson og A Course in Miracles (se nedenfor). Hun er super inspirerende, og har for mig været en stor hjælp i forståelsen af A Course in Miracles.
Skøn podcast – giv den lige lidt tid indtil Marianne kommer igang - link.
Link gode bøger:
A Return to Love - link.
The Mystic Jesus - link.

Joe Dispenza er forfatter, underviser og forsker i personlig transformation og bevidsthed. Han forener moderne neurovidenskab med meditation og energiarbejde, og formidler på en måde, der gør det komplekse både levende og praktisk anvendeligt.
Jeg er meget i sync med hans arbejde, som har inspireret virkelig mange mennesker til at skabe forandring indefra — til at løsne gamle mønstre, åbne for nye muligheder og leve mere i overensstemmelse med deres indre potentiale
Hjemmeside - link.
Super inspirerende podcast med Joe Dispenza på besøg hos Stephen Barlett (Diary of a CEO) - link.

Tosha Silver er spirituel forfatter og underviser, kendt for sin enkle og dybt kærlige måde at formidle overgivelse, intuition og det guddommelige flow i livet. Hendes arbejde inviterer os til at slippe kontrollen, åbne hjertet og lade livet udfolde sig gennem os — i stedet for at presse, planlægge og kæmpe.
Hendes bøger inspirerende, morsomme og har mange fine små historier. Hun har inspireret mange mennesker til at finde mere tillid, overgivelse og indre frihed i deres hverdag.
Link til gode bøger:
It is not your money - link.

Kisser Paludan er cand.psych., spirituel psykolog, forfatter og underviser. Hun har arbejdet med personlig og spirituel udvikling i mere end 25 år og hjælper mennesker med at finde hjem til deres autentiske selv – til mere indre ro, selvværd, nærvær og kærlighed.
Kisser er en fantastisk kvinde, og jeg er glad for at være hendes ven. Hendes podcasts “Et Kursus i Mirakler” var en vigtig del af min rejse ind i Et Kursus i Mirakler, og i at integrere det i mit eget liv og arbejde.
Hjemmeside - link.

A Course in Miracles er et spirituelt klassisk værk, bestående af tekster og øvelser. Det blev kanaliseret til Helen Schucman og William Thetford i midten af det 20. århundrede. Bogen kombinerer elementer af kristen filosofi, psykologisk transformation og spirituel praksis.
Dens sprog kan være krævende at læse — jeg oplever det som et mix af Shakespeare og Biblen — den har en Kristen terminologi som nok vil skræmme nogen, men dens dybde har vist sig at være livsændrende.
For mig er Et Kursus i Mirakler uden tvivl den enkeltstående kilde, som har haft størst betydning for min personlige udvikling. Bogen er et mirakel i sig selv; læsningen kræver tålmodighed og opmærksomhed, men udbyttet har været ubeskriveligt

Gestalt Institute of Scandinavia
Jeg er uddannet psykoterapeut og organisations konsultent på Gestalt Institute of Scandinavia (GIS), og skrev speciale om Autentisk Ledelse.
Jeg har modtaget uendelig meget inspiration fra mine lærere — John E. Porting, Barbro Hulden og Kathin Rosenthal m.fl. — og jeg er dem alle dybt taknemmelig.
Hjemmeside - link.
Af spændende og betydningsfulde bøger vil jeg nævne:
Gestalt Counselling in Action, P. Clarkson.
The Now‑for‑Next in Psychotherapy, M.S. Lobb & G. Francesetti
Peeling the Onion – Gestalt Theory and Methodology, J. Rosner.
Awareness, Dialogue & Process – Essays on Gestalt Therapy, G.M. Yontef.

Sue Congram er grundlægger af EB Centre (tidligere Engendering Balance) - et center for lederskab og organisationsudvikling, der arbejder med bevidsthed, balance og praksis i ledelse.
Jeg er særlig taknemmelig for, at Sue var supervisor på mit speciale, og at hun i dag er min ven. Vi har – blandt andet – arbejdet sammen på projekter omkring autentisk ledelse samt diversity & inclusion i globale virksomheder.
Hendes tilgang har været vigtig for mig: at ledelse er en levende praksis, ikke blot et sæt værktøjer – og at inklusion og mangfoldighed kræver dyb refleksion, mod og systemisk bevidsthed.
Hjemmeside - link.

Frederik Laloux er forfatter og tænker inden for organisationsudvikling med spirituel vinkel.
Hans bog Reinventing Organizations præsenterer en model for organisationer, der drives af højere bevidsthed — selvstyrende, purpose-driven og menneskelige. Den er et af de mest inspirerende bud på en ny ledelsesmodel jeg har set.
Hjemmeside - link.


Gregg Braden er forfatter og videnskabsformidler, ofte i krydsfeltet mellem kvantefysik, gamle visdomstraditioner og bevidsthedsforskning.
Jeg er meget inspireret af hans evne til at bringe kompleks videnskab sammen med spirituel filosofi. Hans bøger og podcasts er meget inspirerende og har været med til at udvide min forståelse af sammenhænge mellem energi, bevidsthed og virkelighed.
Hjemmeside - link.

Federico Faggin er italiensk fysiker, opfinder og bevidsthedsforsker – og en af hovedarkitekterne bag den første mikroprocessor (Intel 4004).
Efter en banebrydende karriere i teknologiens kerne vendte han sig mod et endnu dybere spørgsmål: bevidsthedens natur.
Han ser bevidsthed som en fundamental, irreducerbar realitet – ikke et biprodukt af hjernen.
I sit arbejde og i bogen Irreducible forener han kvantefysik, informationsteori og indre erfaring.
For mig repræsenterer han et sjældent og modent møde mellem videnskab, teknologi og spirituel erkendelse.
Fantastisk inspirerende video og interview med Federico - link.
Hans bog er fantastisk og ret nørdet:
Irreducible - link.

Henning R. Jensen er dansk forfatter, foredragsholder og formidler af et kvanteinspireret syn på bevidsthed og skabelse.
Med baggrund som ingeniør bringer han kompleks viden ned i et klart og jordnært sprog.
Hans arbejde peger på sammenhængen mellem tanke, følelse, intention og den virkelighed, vi oplever.
Han formidler med både nysgerrighed og praktisk sans – uden at miste dybden.
Er du i Danmark, findes der god mulighed for at komme til et af hans foredrag.
Hjemmeside - link.


