Du er velkommen med et konkret tema, en livssituation eller et ønske om mere ro, balance og retning.
Sessionen tager udgangspunkt i det, der er levende for dig her og nu – og støtter en bevægelse mod større kontakt, autenticitet og indre ro.
Pris for 1,5 time session:
Privat: DKK 2.000,-.
Efter booking modtager du en invitation via mail / kalender.
Min praksis er på Blemdamsvej 112A, København.
Udfordret på prisen? Klik her.
I kan komme med udfordringer og konflikter – eller med et ønske om at styrke relationen og skabe mere dybde, nærhed og bevidsthed i parforholdet.
Sammen skaber vi klarhed i det, der er imellem jer, med fokus på ansvar, kontakt og nye måder at mødes på.
Pris for 1,5 time session:
Privat: DKK 2.000,-.
Efter booking modtager du en invitation via mail / kalender.
Min praksis er på Blemdamsvej 112A, København.
Udfordret på prisen? Klik her.
Hvad er Terapi
Terapi hos mig er et fortroligt og nænsomt rum, hvor du inviteres til at standse op og møde dig selv fra et dybere sted.
Ikke for at blive “fikset”. Men for at lade indre klarhed og autenticitet folde sig ud.
Vi arbejder med at skabe kontakt til det, der allerede er til stede under tanker, mønstre og gamle strategier – den indre intelligens, hvor klarhed, ro og bevægelse opstår naturligt.
I terapien bevæger vi os fra en overlevelsesbaseret måde at være i livet på – præget af frygt, pres, kontrol og selvkritik – og hjem mod en mere bevidst og sjælsforankret måde at leve og relatere på.
Her bliver forandring ikke noget, du skal presse frem, men noget der opstår indefra, når bevidstheden får plads.
Terapi hos mig er for dig, der længes efter mere indre ro, frihed, autenticitet og ægte kontakt – med dig selv og med andre.


Individuel terapi
Individuel terapi er et trygt og nærværende rum, hvor du kan udforske dit liv i dit eget tempo og med fuld opmærksomhed.
Vi tager udgangspunkt i det, der fylder for dig netop nu – fx stress, uro, livskriser, relationer, selvværd, identitet eller oplevelsen af at have mistet forbindelsen til dig selv.
Med afsæt i gestaltterapi, kropslig opmærksomhed og bevidsthed arbejder vi med dine oplevelser, følelser og mønstre, som de viser sig i nuet.
Når opmærksomheden flytter sig fra hovedets fortællinger til den levende erfaring, opstår ofte en dybere kontakt til dine egne behov, grænser og ressourcer.
Målet er ikke at ændre dig. Men at støtte dig i at leve mere i overensstemmelse med den, du allerede er.
Parterapi
Parterapi hos mig er både for par med udfordringer og konflikter - men også for par, der grundlæggende har det godt og ønsker mere dybde, klarhed og bevidsthed i relationen.
Parforholdet er et af de stærkeste spejle, vi har. Her bliver både vores længsler og vores sår tydelige. Netop derfor rummer relationen også et stort potentiale for udvikling – individuelt og sammen.
I parterapien skaber vi et trygt og åbent rum, hvor I kan undersøge jeres dynamikker, kommunikation og mønstre med større bevidsthed og ansvar.
Vi arbejder ikke med skyld, men med kontakt.
Ikke med positioner, men med nærvær.
Formålet er at bevæge jer fra automatiske reaktioner, forsvar og afstand – til mere åbenhed, forståelse og kærlig forbindelse.


Om mig som terapeut
Jeg er uddannet psykoterapeut fra Gestalt Institute of Scandinavia (GIS) og har arbejdet med terapi og menneskelig udvikling i mere end 15 år.
Min tilgang er funderet i gestaltterapiens fokus på nærvær, ansvar og kontakt – kombineret med et dybt menneskeligt og bevidsthedsmæssigt perspektiv på sjæl og indre intelligens.
Jeg møder mennesker med ro, respekt og en grundlæggende tillid til, at heling og forandring opstår, når vi tør være ærligt til stede med det, der er.
Essensen i mit terapeutiske arbejde
Jeg tror på, at heling sker, når vi genfinder kontakten til os selv – til kroppen, følelserne og den dybere bevidsthed bag tankerne.
Herfra opstår en naturlig bevægelse mod mere indre ro, frihed, selvkærlighed og levende kontakt med livet.
Terapi er ikke en hurtig løsning – men en kærlig og bevidst vej hjem.
Et Personlig Perspektiv
Min egen rejse ind i det indre arbejde begyndte for mere end 25 år siden efter en alvorlig bilulykke, som blev et vendepunkt i mit liv.
Ulykken åbnede ikke blot en periode med fysisk heling, men satte også gang i en dyb eksistentiel undersøgelse af, hvem jeg er – og hvorfra jeg lever og leder. Kort tid efter begyndte jeg at praktisere meditation, hvilket blev indgangen til en ny bevidsthed om det stille, klare sted i os, der eksisterer bag roller, præstationer og identitet.
Siden da har jeg gennemgået og faciliteret et stort antal coaching- og terapiforløb, efteruddannelser og retreats inden for psykologi, ledelse, bevidsthed og spirituel praksis. Det arbejde har formet både mit liv og min måde at møde andre mennesker på – med større nærvær, ydmyghed og respekt for den indre intelligens, vi alle bærer.
Det personlige arbejde er ikke noget, jeg lægger til side, når jeg arbejder professionelt. Det er selve fundamentet for mit virke som terapeut. Det er herfra, rummet for klarhed, ærlighed og dyb transformation opstår.


Næste skridt
Hvis du er nysgerrig på, om terapi hos mig er det rette for dig – individuelt eller som par – er du meget velkommen til at tage kontakt.
Vi kan starte med en indledende samtale, hvor vi sammen mærker, om der er resonans, og om timingen er rigtig.
Du er også velkommen til at booke en session direkte.
the wonders we seek outside us.
- Rumi

